Ombytning og returnering

Fortrydelsesret i 365 dage

Upperty.dk tilbyder altid fortrydelsesret i 365 dage, eller ét år, hvis du foretrækker det, så du har altid god tid, hvis du skal bytte gaver.

Hvad må jeg bytte?

Undertøj er hygiejneartikler og kan ikke byttes, hvis plomberingen er brudt. Derfor er det vigtigt at du er meget omhyggelig med at tjekke, at du har fået den rigtige vare, størrelse og farve før du bryder plomberingen på emballagen til trusser og underbukser. Du kan selvfølgelig altid bytte BH’er, t-shirts, tank tops, loungewear og badetøj selvom plomberingen er brudt. En vare, som skal byttes skal være hel, ren og i samme stand som da du fik den. Sørg for ikke at klippe mærker af, spraye parfume, få sminke eller snavs på det tøj, du prøver. Et godt tips er også at undgå at prøve tøjet umiddelbart efter et svedigt træningspas.

Sådan bytter og returnerer du

Var størrelsen på din BH forkert eller ville du hellere have haft en anden farve badebukser? Det er ikke noget problem, sørg for at have dit ordrenummer ved hånden og kontakt kundeservice. De hjælper dig hurtigt og enkelt med det, du skal bytte. Og de hjælper dig også, hvis du vil returnere noget. 

  1. Sørg for at have dit ordrenummer parat. Det finder du på kvitteringen, som lå i pakken og i ordrebekræftelsen du fik på e-mail.
  2. Kontakt kundeservice via mail eller telefon.
  3. I samråd med kundeservice aftaler I, hvordan sagen skal håndteres: Om du vil have pengene refunderet, et tilgodebevis eller en ny vare. Ved returnering modtager du et returnummer og en returadresse, som varen skal sendes til. Returfragt betales af kunden. Hvis du skal have penge tilbage, modtager du dem straks efter at din vare er modtaget retur. Du skal være opmærksom på, at det kan tage op til 3 dage før de er registreret på din konto

Sådan reklamerer du

Vi arbejder med kendte varemærker for at kunne garantere, at du udelukkende får kvalitetsprodukter. Skulle det, mod forventning, alligevel ske, at der er en reklamation på en vare, sørger vi naturligvis for, at du kan bytte den. Ved eventuelle reklamationer følger Upperty.dk købeloven. Vil du reklamere en mangelfuld vare, så skal du følge nedenstående instruktioner.

  1. Sørg for at have dit ordrenummer parat. Det finder du på kvitteringen som lå i pakken og på ordrebekræftelsen du fik på e-mail.
  2. Tag et billede af den mangelfulde vare.
  3. Send en e-mail til kundeservice, hvor du oplyser dit ordrenummer.
  4. Vedlæg billede og en beskrivelse af manglen/fejlen.

Vores kundeservice tager imod din henvendelse og hjælper dig så du hurtigt får en ny vare. Ved reklamation giver vores kundeservice dig en speciel returadresse og du skal selvfølgelig ikke betale for fragten.